FTA169
VVS-montør søges: vi lover ikke guld og grønne skruenøgler, men vi lover ærligt håndværk
Er du træt af at være et nummer i rækken på en stor arbejdsplads, hvor alt skal gennem tre lag godkendelse, før du overhovedet kan skifte en pakning? Så har vi måske noget til dig.
Vores kunde er en mindre, veletableret VVS-virksomhed beliggende i Søborg. Her arbejder man med almindeligt VVS-arbejde, husrenoveringer og badeværelser. Virksomheden er kendt for at give medarbejderne frihed under ansvar. Der er ikke unødig struktur eller lange kommandoveje – i stedet er der tillid til, at man som fagperson selv kan tilrettelægge sin dag og løse opgaverne på den bedste måde.
Det er en arbejdsplads med hjerterum – der holdes sociale arrangementer i ny og næ, og man får firmatøj stillet til rådighed, så man også ser godt ud, når man svinger rørtangen.
Du bliver en del af et mindre team, hvor man kender hinanden godt, og hvor det gode humør og den gode tone betyder lige så meget som den faglige dygtighed. Er du erfaren, selvkørende og har lyst til en hverdag, hvor tingene ikke altid følger en fast køreplan, så kan det her være det rette match.
Arbejdsopgaver
Almindeligt VVS-arbejde i både nybyggeri og eksisterende ejendomme
Husrenoveringer
Installation og renovering af badeværelser
Selvstændig planlægning og udførelse af egne opgaver
Faglige kvalifikationer
Uddannet VVS-montør
Kørekort B
Personlige kvalifikationer
God arbejdsmoral
Social- og gode samarbejdsevner
Trives naturligt i et mindre team
Kan begå sig i en hverdag, hvor tingene ikke altid er struktureret ned i mindste detalje
Fleksibel og ansvarsbevidst
Særlige forhold
Arbejdsområde: Søborg og omegn
Ikke blikkenslagerarbejde
Firmatøj stilles til rådighed
Sociale arrangementer med kollegaerne i løbet af året
Som udgangspunkt en løn på 245 kr./time
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning til os på vestsjaelland-b@jobteam.dk eller ring til Simon på 93391122 – vi sidder klar til at høre fra dig.
Felicia Taylor
Studentermedhjælper
Lignende annoncer
Testimonials
Vores vikars feedback