Skarp byggeleder søges for MLI Murerentreprise A/S til projekter i Jylland


Jobbeskrivelse

Er du en driftig byggeleder, der besidder gode samarbejdsevner, er skarp i kommunikation og kan sikre en god og stabil udførelse af MLI´s store som små fagentrepriser, så er det dig vi mangler.

 

Som byggeleder får du selvstændigt ansvar og en central rolle i MLI' s indsats for at sikre effektive og tilfredsstillende mureropgaver for vores kunder.

 

Med en sikker styring og evnen til at få projekter afsluttet til tiden, vil du få en positiv indflydelse på koordineringen og driften af MLI´s byggeprojekter samt kundens tilfredshed, som er en kerneprioritet i alle MLI´s byggeprojekter.

 

Jobbet giver dig mulighed for faglig udvikling og sparring i en spændende og ambitiøs virksomhed med en vision om at forblive den foretrukne samarbejdspartner, når det kommer til opmuring af store nybyggerier. Du vil derfor få stor indflydelse på projekterne og styrke teamet, der arbejder på byggepladsen.

 

Hvad kan du forvente hos MLI:

  • Du bliver ansvarlig for koordinering, styring og opfølgning på byggeprojekter, således at byggeriet færdiggøres i overensstemmelse med MLI´s og kundens krav om kvalitet og tidsplan.
  • Du får en spændende arbejdsdag med både mindre og større byggeprojekter.
  • Du vil agere som bindeled mellem byggeriets parter, herunder vil du have den daglige kommunikation mellem medarbejdere og kunden.
  • Du skal trives i et uformelt miljø med mange bolde i luften.
  • Firmabil, -telefon og computer, samt en attraktiv gage som afspejler dine kvalifikationer.

 

Vi forventer:

  • Du kan styre projekter i land fra start til slut.
  • Du formår at yde en uovertruffen service og kommunikere klart og tydeligt til alle slags mennesker – både kunder og kolleger.
  • Du er struktureret og selvkørende, men også en holdspiller, der naturligt samarbejder og Koordinerer.
  • Du har erfaring som byggeleder, gerne inden for murerentrepriser.
  • Du har en teknisk baggrund evt. som bygningskonstruktør, eller ingeniør og har gerne en håndværksmæssiguddannelse, som murer eller tømrer.

 

Om MLI Murerentreprise A/S

MLI er en ung og dynamisk virksomhed, der tilbyder professionelt murerarbejde i forbindelse med omfattende nybyggeri, såsom boligblokke, erhvervsejendomme, institutioner og lignende.

 

MLI bygger fortrinsvist i Jylland, men har opgaver i hele landet. Uanset omfanget af et nybyggeri er MLI kendt for at overholde både tid, pris og kvalitet i forhold til den aftale, som vi har indgået.
Virksomheden beskæftiger omkring 80-100 medarbejdere, hvoraf ca. 70-90 er timelønnede.

 

Til daglig har MLI base i Sparkær, 20 minutter udenfor Viborg.

 

Lyder stillingen som noget for dig?

Så send en ansøgning, samt CV til jog@jobteam.dk.

Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Jens Otto Grabau på 42493545.

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Se jobs i området
Stillingsnummer:

jog0024

Fagområde:

Byg

Jobtype:

Fast Job

Område:

Midtjylland

By:

Viborg

Ansøgningsfrist:

Vi holder løbende samtaler, ind til den rette er fundet.

Afdeling:

8230B

Kontakt info:

Kontakt Person:

Jens Otto Grabau

Telefon Nummer:
42493545