Bogholderiansvarlig til sjælfuld virksomhed i Gørding


Jobbeskrivelse

Vores samarbejdspartner, en mindre virksomhed i stor udvikling*, søger lige nu en stærkt erfaren bogholder, som er frisk på at blive ansvarlig for virksomhedens bogholderi fra a-z. Den kommende medarbejder vil få hjælp fra en dygtig bogholder/konsulent der kommer nogle dage om ugen på kontoret.

Udover ansvaret for bogholderiet vil den kommende medarbejder blive tæt sparringspartner med virksomhedens ejer/direktør. Løses opgaverne i bogholderiet hurtigt, vil der være fri mulighed for at vælge andre opgavetyper ud, som har interesse – f.eks. deltagelse i onlineindsats, forretningsudvikling, ordrebehandling eller andet.

 

Der er tale om en bearbejdende handelsvirksomhed indenfor tekstilbranchen. Trods en beskeden størrelse er virksomheden markedsledende indenfor deres område.

Virksomheden har de seneste år været gennem en stor udvikling og gør sig lige nu klar til endnu flere spændende projekter!

 

Virksomheden har stort fokus på et godt internt miljø. Der gøres en aktiv indsats, for at medarbejderne kommer godt ud af det med hinanden uanset stillingsbetegnelse og afdeling - man hjælper hinanden og sætter fælles mål.

Kan du allerede nu mærke at dette er en rejse du ønsker at komme med på, læs da videre eller kontakt rekrutteringskonsulent Christina Olander på;  93634720  /   cho@jobteam.dk

 

*Efter virksomhedens ønske holdes virksomheden i første omgang anonym. Virksomheden ønsker ikke personlige henvendelser men opfordrer til at kontakte JobTeams rekrutteringskonsulent i forbindelse med spørgsmål eller ansøgning. Hvilken virksomhed der er tale om vil blive oplyst i forbindelse med at der inviteres til samtaler.

Arbejdsopgaver

Du vil til hverdag have det fulde ansvar for det daglige bogholderi frem til revisoren – herunder lønkørsel for timelønnede og funktionærer gennem lønbureau.

En stor del af dit job vil desuden være sparring og samarbejde med virksomhedens ejer/direktør.

Den ihærdige og erfarne bogholder forventes at kunne komme igennem de ugentlige opgaver inden fredag. Derfor vil du i jobbet også få mulighed for at præge jobbet med andre af dine evner – er du f.eks. særligt dygtig indenfor IT, hjemmesideredigering, sociale medier, ordrebehandling, servicer og relationer – eller noget helt andet, vil du med stor sandsynlighed også kunne præge jobbet i denne retning!

Faglige Kvalifikationer

Af faglige kvalifikationer forventes det, at;

  • Du kommer fra en stilling som bogholder eller bogholderiansvarlig (kært barn har mange navne)
  • Du har en relevant uddannelse indenfor økonomi
  • Du har erfaring med alt lige fra daglig bogføring og lønregnskab til aflevering til revisoren
  • Du har en stærk IT forståelse og har gerne erfaring med C5 – dette er dog ikke et krav

Personlige Kvalifikationer

 

Den ideelle kandidat til jobbes beskrives som følgende;

  • Ydmyg og hjælpsom
  • Fagligt kompetent og strategisk velovervejet
  • Engageret og ønsker at blive en integreret del af en familiær virksomhed
  • Omstillingsparat
  • Nysgerrig
  • Målrettet

 

Kort kan man sige, at det har stor relevans at have tilstrækkelig erfaring, til at kunne komme med relevante indspark, hvis direktøren har brug for sparring i forbindelse med udvikling. På samme tid er også behov for en jordnær person, der let omstiller sig og giver en hånd med, hvor der er brug for det – f.eks. ved sygdom eller ferie.

 

Særlige Forhold

Ansøgning bedes ske hurtigst muligt, da vi allerede aktivt arbejder med rekrutteringen. 

OBS. Efter virksomhedens ønske holdes virksomheden i første omgang anonym. Virksomheden ønsker ikke personlige henvendelser men opfordrer til at kontakte JobTeams rekrutteringskonsulent i forbindelse med spørgsmål eller ansøgning. Hvilken virksomhed der er tale om vil blive oplyst i forbindelse med at der inviteres til samtaler. 

 

Ansøgning

Ved interesse i stillingen bedes du kontakte JobTeams rekrutteringskonsulent, Christina Olander, gennem mail cho@jobteam.dk mærket "CHO-58CGB".

Ved ansøgning skal oplyses følgende:

  • Opdateret CV - CV'et skal være på dansk og inkluderer gerne de enkelte opgaver under hver ansættelse (alternativt kan dette uddybes i mailen)
  • Dit lønniveau - konkret løn vil diskuteres til en eventuel samtale ud fra erfaring og kompetencer
  • Referencepersoner og kontaktoplysninger for seneste ansættelse

Vær i øvrigt opmærksom på, at ved at tilsende os ovenstående oplysninger gives automatisk samtykke til, at vi må bearbejde dine oplysninger i forbindelse med din jobsøgning.

Se jobs i området
Stillingsnummer:

CHO-58CGB

Fagområde:

Kontor

Jobtype:

Fast Job

Område:

6690

By:

Gørding

Ansøgningsfrist:

Snarest muligt - kandidater interviewes løbende.

Afdeling:

6700K

Kontakt info:

Telefon Nummer:
93634720